Jamen ih du godeste, så sidder jeg her, det er søndag og jeg er HELT flad efter en meget turbulent uge. Jeg har været på malerkursus, og det var ganske enkelt fantastisk. Pisse dygtig underviser. Jeg lærte en del og var sammen med nogle hyggelige mennesker - og det er vel det, man savner allermest ved ikke at have et arbejde. At snakke med andre mennesker end dem man kender i forvejen, og få nogle nye indspark i daglige smådoser. AAAAAH!
Men selve det at skulle have en ganske almindelig hverdag - det var frygteligt. Hver dag sov jeg eftermiddagslur, for der var ikke et gran af energi tilbage i mig, når jeg kom hjem. Tirsdag og torsdag fik vi mad udefra, fordi jeg bare ikke magtede det. Jeg var HELT flad og lå bare i sengen. Tirsdag overvejede jeg sågar at tage hjem, fordi jeg havde det så ringe - jeg kunne næsten ikke stå op (og slet ikke male!). Heldigvis var min mand en god støtte, for han vidste, hvor gerne jeg ville dette her, så der var fuld opbakning til en lur og liggen i sengen på trods af vores byggeprojekt. Men det er lidt skræmmende at man - efter 6 måneders sygemelding - stadig ikke kan magte det. Det er sgu da decideret pinligt.
Åhr, og så de forbistrede bøger....Ja, jeg har da scannet en 3-4 stykker nu. De begynder sgu at kede mig lidt, de bøger. Men de har da sat nogle tanker i gang. For eksempel fortæller Claus Dalby i en af hans (MANGE) bøger, at grunden til, at hans have skal være sådan lidt vild og ukontrolleret, er, at det er den måde, naturen selv ville opstille planterne. Det er et godt argument, synes jeg. Irriterende godt. Jeg bliver lige nødt til at tænke lidt mere over, hvad min respons på den er. Men der skal nok komme en respons!
Åhr, jeg er sådan lidt i vildrede. Jeg elsker virkeligt alt det der med at være kreativ. Jeg elsker at male. Jeg elsker at hækle. Jeg elsker at indrette. Jeg elsker alt med farver, form, skønhed og funktion. Men gør alle ikke det?? Bevares, jeg er da mere nørd end alle andre. Og jeg kan flere kreative ting end bare en enkelt (overvejer pt. at tilføje keramik på listen af interessepunkter - mig og ler, yay!). Hvad jeg så end rører ved, skal det nok blive godt. Det lyder selvfedt, og det er det også - sorry - men det er sgu sjældent at jeg ender med noget lort. Men fra at have en hobby - i dette tilfælde min have - til rent faktisk at kunne leve af det, uden en bagvedliggende uddannelse. Det er der dælme lange udsigter til. Jeg snakkede med min mand - et besøg på designskolen er ikke muligt. For så skal vi nok flytte og ikke noget med at få børn. For helvede da også. Ja, modløsheden har imidlertid fået taget i mig, og det har den faktisk haft hele ugen. I næste uge bliver det godt vejr, så skal de sidste bøger læses og scannes, og så vil jeg se om jeg ikke har fået modet tilbage!
søndag den 22. juli 2012
fredag den 13. juli 2012
Nye bedste ven: Pinterest. Sørens Ryges fede have. Og så et kursus
Ja, i forbindelse med al min hækling, som jeg har dyrket meget af i min sygemeldingsperiode, er jeg tit faldet over Pinterest. Pinterest er ikke slået så meget igennem i DK, som man først antog, men især i USA er det populært. Idéen er, at man samler al sit inspirationsmateriale ved at "pinne" et billede - så samler Pinterest billederne og sætter dem i kategorier, man selv har skabt. Det smarte er, at man sætter en "pinit" app i sin bogmærkelinje, så det ikke er nødvendigt at gå ind på pinterests side hver gang man vil finde noget. De er sgu snu de der udviklere...
Jeg er ikke selv så vild med at det der med at oprette sig alle mulige forskellige steder. Jeg får det enten ikke brugt, eller også glemmer jeg hvad det nu lige var, at mit brugernavn og password var. Før i tiden havde jeg flere sider i min papirskalender dedikeret til brugernavne og passwords, men efter at den blev droppet til fordel for telefonen, er det ligesom glemt. Der findes apps, der kan gemme ens passwords, meeeeeen.... jeg stoler sgu ikke på de sataner. Så hellere glemme dem!
Men i forbindelse med det her havehalløj, må jeg erkende, at det er et godt værktøj. Man behøver lige pludselig ikke at have alting skrevet ud, når man skal gemme noget. Det er samlet alligevel. Så jeg har taget springet og har oprettet en Pinterest-brugerprofil. Jeg håber jeg får brugt den, og IKKE glemmer passwordet!
Og så Søren Ryge
I mange år har jeg - ærlig talt - brugt Søren Ryges programmer til at falde i søvn til. Det er så hyggeligt, han taler sååååå langsomt, så det er næsten bedre end en godnatsang. Så tak for alle "morfar"erne Søren Ryge, mange tak. Men efterhånden må jeg jo sande, at den mand bare er noget helt for sig. Ikke fordi jeg synes hans have er noget særligt. Jeg synes det er lidt kedeligt, og så overstiger hans kærlighed til den enkelte blomst det samlede udtryk. Men hans viden.... hold da kæft. Hvad den mand ikke ved. Så nu følger jeg med!! Og prøver at huske alle de ting, han slynger ud. Og faktisk var der en stor del af hans have, der var absolut betagende. En del af hans plæne har han inddelt i cirkler, og i hver cirkel har han plantet 1-2 plantearter, der bare har fået lov til at vokse og vokse...Og pludselig står der 30 årige bregner i en cirkel, kæmpehostaer og græsser i en anden cirkel og meterhøj mælkeurt i en trejde, alle omgivet af store træer, som man næsten kun ser på gamle gårde. Sådan skal den skæres, det så bare godt ud. Den snupser jeg! Tak for det, Ryge!
Kursus!
Hrm, ja jeg kan jo OGSÅ godt lide at male. Akrylmaling. Det er blevet til et par gaver hist og her, og de fleste på bestilling, så helt ad helvede til er det ikke. Takket være min læremester Mette Holtegaard, besidder jeg en grundlæggende viden om malerteknik. Men det er efterhånden et par år siden, at jeg sidst var hos hende. Og drager man paralleller til haveuniverset, så drejer begge sig meget om farvekombinationer og udtryk. Og i næste uge er det "sygmeldingskursusfriuge". Så jeg har i sidste øjeblik meldt mig på et kursus på Aarhus Kunstakademi, hvor man lærer om kunsthistorie og farveteknik. Det lyder måske ikke så relevant, men det er det i mine øjne. For at skabe en have er en kunstart i sig selv, og det der med farvekombinationer har jeg faktisk aldrig lært. Uh, jeg glæder mig! Men jeg er også lidt spændt på hele situationen. I 7 måneder har jeg ikke haft en normal hverdag, og pludselig har jeg skabt mig et commitment. Fra kl. 09.15 til 14.45 hver dag. Det lyder ikke af meget, men det er det for mig. Der er SÅ mange ting, der taler for at jeg kommer på det her kursus - ud over at vejrguderne ikke er så meget med udendørsfolk her for tiden. Så nu skal jeg bare GØRE det.
Jeg er ikke selv så vild med at det der med at oprette sig alle mulige forskellige steder. Jeg får det enten ikke brugt, eller også glemmer jeg hvad det nu lige var, at mit brugernavn og password var. Før i tiden havde jeg flere sider i min papirskalender dedikeret til brugernavne og passwords, men efter at den blev droppet til fordel for telefonen, er det ligesom glemt. Der findes apps, der kan gemme ens passwords, meeeeeen.... jeg stoler sgu ikke på de sataner. Så hellere glemme dem!
Men i forbindelse med det her havehalløj, må jeg erkende, at det er et godt værktøj. Man behøver lige pludselig ikke at have alting skrevet ud, når man skal gemme noget. Det er samlet alligevel. Så jeg har taget springet og har oprettet en Pinterest-brugerprofil. Jeg håber jeg får brugt den, og IKKE glemmer passwordet!
Og så Søren Ryge
I mange år har jeg - ærlig talt - brugt Søren Ryges programmer til at falde i søvn til. Det er så hyggeligt, han taler sååååå langsomt, så det er næsten bedre end en godnatsang. Så tak for alle "morfar"erne Søren Ryge, mange tak. Men efterhånden må jeg jo sande, at den mand bare er noget helt for sig. Ikke fordi jeg synes hans have er noget særligt. Jeg synes det er lidt kedeligt, og så overstiger hans kærlighed til den enkelte blomst det samlede udtryk. Men hans viden.... hold da kæft. Hvad den mand ikke ved. Så nu følger jeg med!! Og prøver at huske alle de ting, han slynger ud. Og faktisk var der en stor del af hans have, der var absolut betagende. En del af hans plæne har han inddelt i cirkler, og i hver cirkel har han plantet 1-2 plantearter, der bare har fået lov til at vokse og vokse...Og pludselig står der 30 årige bregner i en cirkel, kæmpehostaer og græsser i en anden cirkel og meterhøj mælkeurt i en trejde, alle omgivet af store træer, som man næsten kun ser på gamle gårde. Sådan skal den skæres, det så bare godt ud. Den snupser jeg! Tak for det, Ryge!
Kursus!
Hrm, ja jeg kan jo OGSÅ godt lide at male. Akrylmaling. Det er blevet til et par gaver hist og her, og de fleste på bestilling, så helt ad helvede til er det ikke. Takket være min læremester Mette Holtegaard, besidder jeg en grundlæggende viden om malerteknik. Men det er efterhånden et par år siden, at jeg sidst var hos hende. Og drager man paralleller til haveuniverset, så drejer begge sig meget om farvekombinationer og udtryk. Og i næste uge er det "sygmeldingskursusfriuge". Så jeg har i sidste øjeblik meldt mig på et kursus på Aarhus Kunstakademi, hvor man lærer om kunsthistorie og farveteknik. Det lyder måske ikke så relevant, men det er det i mine øjne. For at skabe en have er en kunstart i sig selv, og det der med farvekombinationer har jeg faktisk aldrig lært. Uh, jeg glæder mig! Men jeg er også lidt spændt på hele situationen. I 7 måneder har jeg ikke haft en normal hverdag, og pludselig har jeg skabt mig et commitment. Fra kl. 09.15 til 14.45 hver dag. Det lyder ikke af meget, men det er det for mig. Der er SÅ mange ting, der taler for at jeg kommer på det her kursus - ud over at vejrguderne ikke er så meget med udendørsfolk her for tiden. Så nu skal jeg bare GØRE det.
tirsdag den 10. juli 2012
?#%& printer!!... og så en uddannelse
(NB. Første afsnit er ikke for folk med sarthed overfor bandeord!)
Ja, det endte jo med, at jeg selv satte den printer op, og efter en hel aften med minutiøs gennemgang af instruktionsbogen og tilmeldinger, registreringer og installeringer, viser det sig dælendytme, at scanneren er MEGA langsom! Som i MEEEEEGA! Min første scanning gik egentlig ok - det var også kun en side, men så tog fanden ved bæstet, og da jeg omhyggeligt havde scannet alle de markerede sider i den første bog, gik lortet helt i sort. Dagen efter mit lille forsøg stod der stadig "indlæser scanning" på min computer - og nu står der så "annullerer scanning". Æj, hvor jeg bare hader hjemmekontorsudstyr. Jeg savner den kæmpe motherfucker, vi havde ude på arbejde, der ALTID fungerede, og var hurtigere end LYNET - så husker jeg det i hvert fald. Pis og møg. Jeg begynder langsomt at tage scanningsprojektet i mig igen! Men der må være en løsning derude i universet! Måske jeg skulle registrere mig noget mere?? Det anbefaler printeren i hvert fald. Ja, den er kvik lige på det punkt....
Og hov, ja så har jeg jo kigget på lidt uddannelse. Meget faktisk, jeg har været vidt omkring. Jeg havde allerede et "værk" klar i hovedet til en accept på kunstakademiet i aarhus. Der må man da lære noget om farvelære og smukke opsætninger, der imponerer og beroliger på samme tid. Men det tager alligevel fire år at blive uddannet der, og så skal man kunne tegne! I optagelsesprøven skal man udover værket også levere 10 tegninger. Jeg kan ikke tegne. Jo, fine tændstikmænd, og hvis jeg har noget at kigge efter. Mine croquistegninger fra min polterabend ligger trygt og godt oppe på loftet - sikke da en katastrofe (men en sjov en af slagsen). Så i stedet opdagede jeg deres geniale kursusprogram, som jeg har tænkt mig at kaste mig over! Det er heller ikke så dyrt! Første kursus begynder d. 16, jeg håber jeg kan nå at tilmelde mig det!
Men hvad skal man så?? Jo, TEKO i Herning uddanner designteknologer, og det tager kun to år. Jeg har jo en kandidat i forvejen, så det er småt med SU. Men i og med at jeg ikke surfede på uddannelserne, har jeg et år tilbage. Og så har jeg frameldt min SU et par gange fordi jeg arbejdede for meget under min studietid - dem må jeg også have til gode...
Så for første gang går jeg faktisk sådan lidt og venter på at blive raskmeldt, så vi kan komme ud over stepperne. Jeg ved ikke om jeg kan holde til et almindeligt arbejde eller studie. Det er lidt skræmmende. Men jeg vil i hvert fald prøve.
Ja, det endte jo med, at jeg selv satte den printer op, og efter en hel aften med minutiøs gennemgang af instruktionsbogen og tilmeldinger, registreringer og installeringer, viser det sig dælendytme, at scanneren er MEGA langsom! Som i MEEEEEGA! Min første scanning gik egentlig ok - det var også kun en side, men så tog fanden ved bæstet, og da jeg omhyggeligt havde scannet alle de markerede sider i den første bog, gik lortet helt i sort. Dagen efter mit lille forsøg stod der stadig "indlæser scanning" på min computer - og nu står der så "annullerer scanning". Æj, hvor jeg bare hader hjemmekontorsudstyr. Jeg savner den kæmpe motherfucker, vi havde ude på arbejde, der ALTID fungerede, og var hurtigere end LYNET - så husker jeg det i hvert fald. Pis og møg. Jeg begynder langsomt at tage scanningsprojektet i mig igen! Men der må være en løsning derude i universet! Måske jeg skulle registrere mig noget mere?? Det anbefaler printeren i hvert fald. Ja, den er kvik lige på det punkt....
Og hov, ja så har jeg jo kigget på lidt uddannelse. Meget faktisk, jeg har været vidt omkring. Jeg havde allerede et "værk" klar i hovedet til en accept på kunstakademiet i aarhus. Der må man da lære noget om farvelære og smukke opsætninger, der imponerer og beroliger på samme tid. Men det tager alligevel fire år at blive uddannet der, og så skal man kunne tegne! I optagelsesprøven skal man udover værket også levere 10 tegninger. Jeg kan ikke tegne. Jo, fine tændstikmænd, og hvis jeg har noget at kigge efter. Mine croquistegninger fra min polterabend ligger trygt og godt oppe på loftet - sikke da en katastrofe (men en sjov en af slagsen). Så i stedet opdagede jeg deres geniale kursusprogram, som jeg har tænkt mig at kaste mig over! Det er heller ikke så dyrt! Første kursus begynder d. 16, jeg håber jeg kan nå at tilmelde mig det!
Men hvad skal man så?? Jo, TEKO i Herning uddanner designteknologer, og det tager kun to år. Jeg har jo en kandidat i forvejen, så det er småt med SU. Men i og med at jeg ikke surfede på uddannelserne, har jeg et år tilbage. Og så har jeg frameldt min SU et par gange fordi jeg arbejdede for meget under min studietid - dem må jeg også have til gode...
Så for første gang går jeg faktisk sådan lidt og venter på at blive raskmeldt, så vi kan komme ud over stepperne. Jeg ved ikke om jeg kan holde til et almindeligt arbejde eller studie. Det er lidt skræmmende. Men jeg vil i hvert fald prøve.
mandag den 2. juli 2012
Genkendelsens glæde
Jeg vil egentlig gerne uddybe et element i mit seneste indlæg - for hvorfor mener jeg, at man skal have flere planter af samme slags, i stedet for en hel masse forskellige? Så kan man da ikke nyde så mange??
Jo, det er der noget om. Er man stor plantekender, vil man som bekendt bare have et eksemplar af hver plante og kunne gå og nyde den. Men det ender som oftest med en stor rodebutik, og nu skal jeg fortælle hvorfor.
Mennesket er indrettet således, at det elsker genkendelser. Vi ser det i musik - omkvædet, som man altid skråler med på. Den samme vin, man altid vælger, fordi den bare smager godt, og måske vækker minder om nogle dejlige sommeraftner på terassen. Det samme med dufte - duften af mors hjemmelavede mad. Eller rutsjebaneturen, man bare tager igen og igen, fordi det bliver sjovere og sjovere. Og i mine dage som gymnast var det også et gammelt trick at gentage sekvenserne ved opvisningerne - ikke blot var det smart fordi gymnasterne så ikke skulle lære nær så meget, men fordi at det rent faktisk var sådan, at man vakte "genkendelsens glæde" hos publikum. Win-win!
Det hele bunder sig i et af menneskets helt basale og primære behov - tryghed. Og tryghed finder vi ved genkendelse i de ting, vi foretager os og omgiver os med, om man vil det eller ej. Og det gælder også det visuelle. For et stykke tid siden var jeg på malerkursus, hvor jeg også fik et trick leveret: "Hvis du bruger en enkelt farve gennemgående i alle de farver, du blander, vil de altid passe sammen, fordi man automatisk genkender noget i farvens nuance". Smart.
Så there you go - genkendelse og gentagelser er ikke noget, jeg sådan har fundet på for at eliminere de rodede parcelhushaver. Det er noget, som alle mennesker automatisk finder tryghed ved!
PS. Hold kæft hvor er der bare mange bøger igen! Heldigvis sætter manden scanneren op idag! det fylder også ad h til!
Jo, det er der noget om. Er man stor plantekender, vil man som bekendt bare have et eksemplar af hver plante og kunne gå og nyde den. Men det ender som oftest med en stor rodebutik, og nu skal jeg fortælle hvorfor.
Mennesket er indrettet således, at det elsker genkendelser. Vi ser det i musik - omkvædet, som man altid skråler med på. Den samme vin, man altid vælger, fordi den bare smager godt, og måske vækker minder om nogle dejlige sommeraftner på terassen. Det samme med dufte - duften af mors hjemmelavede mad. Eller rutsjebaneturen, man bare tager igen og igen, fordi det bliver sjovere og sjovere. Og i mine dage som gymnast var det også et gammelt trick at gentage sekvenserne ved opvisningerne - ikke blot var det smart fordi gymnasterne så ikke skulle lære nær så meget, men fordi at det rent faktisk var sådan, at man vakte "genkendelsens glæde" hos publikum. Win-win!
Det hele bunder sig i et af menneskets helt basale og primære behov - tryghed. Og tryghed finder vi ved genkendelse i de ting, vi foretager os og omgiver os med, om man vil det eller ej. Og det gælder også det visuelle. For et stykke tid siden var jeg på malerkursus, hvor jeg også fik et trick leveret: "Hvis du bruger en enkelt farve gennemgående i alle de farver, du blander, vil de altid passe sammen, fordi man automatisk genkender noget i farvens nuance". Smart.
Så there you go - genkendelse og gentagelser er ikke noget, jeg sådan har fundet på for at eliminere de rodede parcelhushaver. Det er noget, som alle mennesker automatisk finder tryghed ved!
PS. Hold kæft hvor er der bare mange bøger igen! Heldigvis sætter manden scanneren op idag! det fylder også ad h til!
fredag den 29. juni 2012
Første tanker om havebøgerne...
Ja, jeg kunne jo også lige skrive lidt om de tanker, jeg har gjort mig omkring de havebøger, jeg indtil nu har kørt igennem. Indtil videre er der ikke den helt store revolution i nogle af bøgerne. En masse smukke billeder, nogle gode råd om gødning og vanding og nogle blomsternavne ( som jeg alligevel har glemt så snart siden er vendt - deraf de scannede sider til senere hukommelsestræning, jf. nedenstående indlæg). Det er indspirende og spændende, men jeg begynder at ane et mønster, som man måske godt kunne blive træt af i længden. Derudover er langt de fleste haver en rodebutik. Tag endelig ikke fejl: Jeg elsker det naturlige ved blomster. Det er jo det fantastiske ved det hele: Det dufter, det vokser, det pryder, det stimulerer vores sanser. Vi bestemmer hvor planten/busken/træet skal være, hvor høj den skal være, og så er det ellers op til planten selv, hvordan den vil pryde haven. Og bevares, det er da også smukt med endeløse baner af slyngroser i det svenske sommerhus, hvor planterne vokser vildt ind i hinanden, og ja, ud over det hele. Dødromantisk. Men gad jeg at have det i min egen have - nej, det er sgu for uoverskueligt. Og hvorfor i alverden skal der være EN af hver slags plante?? Vælg dog nogle yndlinge ud og elsk dem, og så glem alt om resten af haveverden. Jeg kan lige se haveelskerne "den er flot, den er flot, den er flot.. jeg skal have dem alle sammen". Vi kan ikke komme udenom, at alle planter har et særpræg - det er jo det smukke ved det hele. Men som min kære fader siger: "Livet er som en smørrebrødsseddel - man kan ikke få alle stykkerne". Det gælder altså også planter.
Som et eksempel på det modsatte af roderiet kan jeg nævne Claus Dalbys "forårshave", hvor alle hans tulipaner springer ud over hele haven i nøjsom farvekoordination. Det ser mildt sagt pisse godt ud. Et flor af tulipaner over det hele. Hvis man ikke er til tulipaner gælder det samme for Allium prydløg - de runde blå nogle - det er bare så smukt, når de rager op over alting, og skaber deres eget landskab af lilla. Smukt. På den måde er det vel helheden, der tiltrækker mig. Så man ser hen over et stykke have skal det have sammenhæng - punktum.
Claus Dalby fortæller i en af hans bøger, at hans store forbillede, Anne Just, fik leveret tingene i vognlæs og på paller, og ikke i poser og trillebørfulde. I LIKE! Find en yndlings - og dyrk den for hårdt!
Som et eksempel på det modsatte af roderiet kan jeg nævne Claus Dalbys "forårshave", hvor alle hans tulipaner springer ud over hele haven i nøjsom farvekoordination. Det ser mildt sagt pisse godt ud. Et flor af tulipaner over det hele. Hvis man ikke er til tulipaner gælder det samme for Allium prydløg - de runde blå nogle - det er bare så smukt, når de rager op over alting, og skaber deres eget landskab af lilla. Smukt. På den måde er det vel helheden, der tiltrækker mig. Så man ser hen over et stykke have skal det have sammenhæng - punktum.
Claus Dalby fortæller i en af hans bøger, at hans store forbillede, Anne Just, fik leveret tingene i vognlæs og på paller, og ikke i poser og trillebørfulde. I LIKE! Find en yndlings - og dyrk den for hårdt!
Så kom bøgerne...og et minor setback
Jep, så er stuen fyldt op med bøger. Til en anden gang må jeg huske på, at det at bestille havebøger er ikke det samme som at bestille bøger til studiet... Her er der åbenbart ikke 500 andre studerende, der skal bruge bogen. Så de kom stort set alle på samme tid, og sikke de gloede på biblioteket, da jeg gik ud derfra - eller slæbte derudfra er vist et bedre ord. Så jeg er gået i gang med at læse - gerne en bog om dagen (havebøger er heldigvis fyldt med en masse billeder!), ellers kan jeg faktisk ikke nå det før de skal afleveres igen. Og det er da også gået fint - jeg markerer de interessante sider og scanner dem på min SPRITNYE multiprinter, som rent faktisk er købt til formålet. Printeren er dog ikke kommet ud af sin æske endnu - der er et eller andet skræmmende over sådan et stort skrummel, der skal sættes op. Så indtil videre nøjes jeg med at markere i bøgerne, så må scanningen komme senere.
Uddannelse - øv...
Og ja, så oplevede jeg jo et minor setback... Jeg er jo så privilligeret at bo nær Aarhus, så det var oplagt for mig at tage på Jordbrugets Uddannelsescenter, hvor de har en masse lækre gartnerkurser. Så'n lissom for at få det ind under huden og lære selve håndværket fra bunden. Det var intentionen i hvert fald. Men en socialrådgiver i vennekredsen bekræftede mig i min mistanke - i og med at jeg har en kandidatuddannelse, skal jeg selv betale 100% for gildet. Og kære venner, jeg føler med staten, når de bliver lidt frustrerede over de studerende, der "surfer" rundt i uddannelsesverdenen, for hold K*** hvor er det dyrt! Ikke for et enkelt kursus, men når man skal på seks for at forstå bare lidt af det - ja så er vi omkring de 50.000,-. HM! Sorry, men det har jeg altså ikke råd til, og faktisk heller ikke lyst til at bruge penge på. Det er ikke fordi at det er lutter lagkage her i husholdningen rent økonomisk efter jeg har mistet mit arbejde. Takket være min geniale mands tilrettelæggelse af vores økonomi kommer vi - modsat andre - slet ikke til at mangle noget eller flytte eller noget. Men at smide 50.000,- efter kurser, det har vi alligevel ikke råd til!
Ny vej!
Men hvad gør jeg så?? På en havedesigners hjemmeside læste jeg, at hun havde en uddannelse inden for design. Så jeg skal lige undersøge hvad skolerne i hhv. Herning og Kolding har af lækre sager. Det kunne sgu være fedt. Ikke mindst fordi jeg interesserer mig for design i det hele taget. Rum, farver, former, funktioner... det er bare lækkerier. Min psykolog har også efterhånden fået skrabet min fobi for at køre bil af mig, så en længere tur til Kolding eller Herning virker pludselig ikke så skræmmende længere. Så det må jeg lide undersøge...
Uddannelse - øv...
Og ja, så oplevede jeg jo et minor setback... Jeg er jo så privilligeret at bo nær Aarhus, så det var oplagt for mig at tage på Jordbrugets Uddannelsescenter, hvor de har en masse lækre gartnerkurser. Så'n lissom for at få det ind under huden og lære selve håndværket fra bunden. Det var intentionen i hvert fald. Men en socialrådgiver i vennekredsen bekræftede mig i min mistanke - i og med at jeg har en kandidatuddannelse, skal jeg selv betale 100% for gildet. Og kære venner, jeg føler med staten, når de bliver lidt frustrerede over de studerende, der "surfer" rundt i uddannelsesverdenen, for hold K*** hvor er det dyrt! Ikke for et enkelt kursus, men når man skal på seks for at forstå bare lidt af det - ja så er vi omkring de 50.000,-. HM! Sorry, men det har jeg altså ikke råd til, og faktisk heller ikke lyst til at bruge penge på. Det er ikke fordi at det er lutter lagkage her i husholdningen rent økonomisk efter jeg har mistet mit arbejde. Takket være min geniale mands tilrettelæggelse af vores økonomi kommer vi - modsat andre - slet ikke til at mangle noget eller flytte eller noget. Men at smide 50.000,- efter kurser, det har vi alligevel ikke råd til!
Ny vej!
Men hvad gør jeg så?? På en havedesigners hjemmeside læste jeg, at hun havde en uddannelse inden for design. Så jeg skal lige undersøge hvad skolerne i hhv. Herning og Kolding har af lækre sager. Det kunne sgu være fedt. Ikke mindst fordi jeg interesserer mig for design i det hele taget. Rum, farver, former, funktioner... det er bare lækkerier. Min psykolog har også efterhånden fået skrabet min fobi for at køre bil af mig, så en længere tur til Kolding eller Herning virker pludselig ikke så skræmmende længere. Så det må jeg lide undersøge...
mandag den 18. juni 2012
The Garden Party hos Kjeld Slot
Ja, jeg har jo også tænkt på, at man nok skal til at deltage i alle disse havearrangementer, der findes rundt omkring i landet. Så i går overtalte jeg min mand til at besøge Kjeld Slots Ellipsehave ved Ebeltoft i forbindelse med hans arrangement "The Garden Party".
Jeg skal hilse og sige, at vi trak gennemsnitsalderen betydeligt ned, da vi trådte ind på plænen. Og stå i læderjakke og med designersolbriller virkede meget malplaceret ved siden af alle de andre. Men man føler sig utroligt velkommen på trods af, at vi tydeligt skilte os ud.
Og Kjeld Slots have er da også imponerende. Jeg deler ikke helt hans smag - for mig var det lidt af en rodebutik, og jeg manglede overblik. Men bare det, at han har tænkt i nye baner, når det kommer til haven, er jo fantastisk. Og kombinationen af de stringente, fintklippede bøgehække og buksbom og så de mange, fantastiske planter, er beundringsværdig. Han har styr på sit shit, det må man sige. Jeg gad bare ikke have haven - det er der altså for meget arbejde i. Ud fra det kan jeg jo så konstatere, at jeg ikke er til de komplekse haver, men nok mere til de enkle, nemme haver, med flere gentagelser, der giver ro til øjet. "Den nemme have" - måske et speciale??
Hvad der var måske endnu mere interessant for mig ved besøget hos Kjeld Slot, var hans udstilling af haveprojekter. Jeg fik jo lige muligheden for at lure, hvordan et projekt udvikles og præsenteres til kunderne vha. A3-mapper. Jeg fik strukturen: Beskrivelse af grund, beskrivelse af behov, beskrivelse af tanker bag løsningsforslag og derefter præsentationen af løsningsforslaget. Bum. Så enkelt er det åbenbart! Nu mangler jeg jo bare at vide en masse om planter! For hold fast, hvor aner jeg bare ikke en skid om planter, det har jeg da erfaret. Og man skal ikke bare vide lidt. Man skal vide det hele! Det er sgu lidt skræmmende.
"The garden will be even much nicer next year" - Claus Dalby
Nå, men mit besøg til Kjeld Slot var alt i alt en succes. Jeg nåede også at opleve Claus Dalby "live on stage", så det var jo fantastisk. Han er dælme dygtig til at iscenesætte sig selv. Jeg fik da også med, at han synes UTROLIG godt om lammeøre Big Ears, fordi det var så fin en løv. Og Lamium tvetand er god til roser - den skal bare klippes ned.
Og så lige Bent Vinkler
Bent Vinkler var også ved The Garden Party, hvor han sad og lavede sit imponerende pileflet. Det var - wow! Hvad er endnu mere imponerende er hans "landart", som jeg fandt på hans hjemmeside, hvor han inkorporerer pileflet i den eksisterende natur. Det ser herregodt ud! Måske jeg skulle tage et kursus i pileflet. Ikke nødvendigvis hos ham, men bare for sådan ligesom at lære materialet at kende!
Jeg skal hilse og sige, at vi trak gennemsnitsalderen betydeligt ned, da vi trådte ind på plænen. Og stå i læderjakke og med designersolbriller virkede meget malplaceret ved siden af alle de andre. Men man føler sig utroligt velkommen på trods af, at vi tydeligt skilte os ud.
Og Kjeld Slots have er da også imponerende. Jeg deler ikke helt hans smag - for mig var det lidt af en rodebutik, og jeg manglede overblik. Men bare det, at han har tænkt i nye baner, når det kommer til haven, er jo fantastisk. Og kombinationen af de stringente, fintklippede bøgehække og buksbom og så de mange, fantastiske planter, er beundringsværdig. Han har styr på sit shit, det må man sige. Jeg gad bare ikke have haven - det er der altså for meget arbejde i. Ud fra det kan jeg jo så konstatere, at jeg ikke er til de komplekse haver, men nok mere til de enkle, nemme haver, med flere gentagelser, der giver ro til øjet. "Den nemme have" - måske et speciale??
Hvad der var måske endnu mere interessant for mig ved besøget hos Kjeld Slot, var hans udstilling af haveprojekter. Jeg fik jo lige muligheden for at lure, hvordan et projekt udvikles og præsenteres til kunderne vha. A3-mapper. Jeg fik strukturen: Beskrivelse af grund, beskrivelse af behov, beskrivelse af tanker bag løsningsforslag og derefter præsentationen af løsningsforslaget. Bum. Så enkelt er det åbenbart! Nu mangler jeg jo bare at vide en masse om planter! For hold fast, hvor aner jeg bare ikke en skid om planter, det har jeg da erfaret. Og man skal ikke bare vide lidt. Man skal vide det hele! Det er sgu lidt skræmmende.
"The garden will be even much nicer next year" - Claus Dalby
Nå, men mit besøg til Kjeld Slot var alt i alt en succes. Jeg nåede også at opleve Claus Dalby "live on stage", så det var jo fantastisk. Han er dælme dygtig til at iscenesætte sig selv. Jeg fik da også med, at han synes UTROLIG godt om lammeøre Big Ears, fordi det var så fin en løv. Og Lamium tvetand er god til roser - den skal bare klippes ned.
Og så lige Bent Vinkler
Bent Vinkler var også ved The Garden Party, hvor han sad og lavede sit imponerende pileflet. Det var - wow! Hvad er endnu mere imponerende er hans "landart", som jeg fandt på hans hjemmeside, hvor han inkorporerer pileflet i den eksisterende natur. Det ser herregodt ud! Måske jeg skulle tage et kursus i pileflet. Ikke nødvendigvis hos ham, men bare for sådan ligesom at lære materialet at kende!
lørdag den 16. juni 2012
Så er bøgerne bestilt...
En hel masse! Claus Dalbys bøger har været på min prioritetsliste, fordi jeg faktisk godt kunne tænke mig en praktikplads hos ham eller hans team i foråret. Så jeg må hellere være forberedt!
Derudover har jeg bestilt en masse andre bøger - jeg tror jeg endte med en tyve stykker alt i alt. Jeg håber jeg kan bruge dem til noget!
I morgen går turen til Kjeld Slots havedag i Ebeltoft. Jeg håber ikke vejret bliver for ondt ved os. Jeg glæder mig helt vildt meget, for der er en masse spændende ting på programmet.
Derudover har jeg bestilt en masse andre bøger - jeg tror jeg endte med en tyve stykker alt i alt. Jeg håber jeg kan bruge dem til noget!
I morgen går turen til Kjeld Slots havedag i Ebeltoft. Jeg håber ikke vejret bliver for ondt ved os. Jeg glæder mig helt vildt meget, for der er en masse spændende ting på programmet.
onsdag den 6. juni 2012
Og så på biblioteket
Ja, det er jo så sandt: Når man skal vide noget om design af haver, skal man vide en sørens til masse om planter! Så jeg har tænkt mig at plyndre det lokale bibliotek for havebøger, og så ellers bestille hjem af hvad jeg nu lige lyster. De havde godt nok lukket på biblioteket idag - sådan er det vel at bo lidt ude på landet. Jeg har dog erfaret, at det at læse havebøger er en videnskab i sig selv. Som en ældre dame sagde til mig på et plantemarked: "De der nymodens havebøger, dem er der ingenting at komme efter i. Nææææh do, du skal gå i de lokale genbrugsbutikker og se om du ikke kan finde Lademanns haveleksikon. Alle tyve bind! Det er noget, der virker!" Jeg forestiller mig det at sidde og gennemlæse et helt leksikon om haveplanter. Det er nu, jeg kommer i tanke om, at jeg faktisk har en meget dårlig hukommelse... Hmmm...
mandag den 4. juni 2012
Step 1: Fortæl forældrene det
Igår var mine forældre forbi, og så kunne jeg ligeså godt få det overstået. Jeg måtte fortælle mine forældre, at min årelange uddannelse ikke ville blive brugt til det, den oprindeligt skulle bruges til. De skulle lige "sluge" nyheden, fordi jeg altid har været hende den søde og pligtopfyldende: Jeg tog en uddannelse, jeg fik mig et godt arbejde, et fint hus og en fin mand. All in all - perfect. Men pludselig sidder jeg der og er sygemeldt, og nu også fyret på grund af min sygemelding. Og nu vil jeg skisme også være havedesigner. Jamen hvad i himlens navn! Det krævede jo en uddannelse som landskabsarkitekt! Man er da ikke hverken havearkitekt eller havedesigner når man ikke har en uddannelse inden for det!
Det er der jo også noget om. Der er jo en grund til at den uddannelse findes. Men jeg bliver nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre uden. For 5 år i København på SU er ikke lige drømmescenariet lige nu. Så jeg må tage det på den hårde måde - learning by doing. Og så håbe på lidt held.
Alt i alt så synes jeg det gik meget godt med mine forældre. For inden samtalen var slut havde de en masse ideer til alle mulige ting, jeg kunne lave "off-season". Til jul kunne jeg jo sælge nogle af fars juletræer, og tage til julemesser med de smukke håndlavede juletræsdekorationer!
Og så min venindes job
Ja, så ringede min veninde, som er kok. Hun har fået et nyt job som souschef på en skole. Jobbet var helt perfekt for hende, og hun var så lykkelig. Man kan sgu ikke lade være med at være lidt misundelig. Men jeg er super glad på hendes vegne. Det sætter bare tingene lidt i pespektiv, for hold fast hvor er der lang vej igen for mig. Jeg må bare huske på, at rejsen lige er begyndt for mig.
Det er der jo også noget om. Der er jo en grund til at den uddannelse findes. Men jeg bliver nødt til at tro på, at det kan lade sig gøre uden. For 5 år i København på SU er ikke lige drømmescenariet lige nu. Så jeg må tage det på den hårde måde - learning by doing. Og så håbe på lidt held.
Alt i alt så synes jeg det gik meget godt med mine forældre. For inden samtalen var slut havde de en masse ideer til alle mulige ting, jeg kunne lave "off-season". Til jul kunne jeg jo sælge nogle af fars juletræer, og tage til julemesser med de smukke håndlavede juletræsdekorationer!
Og så min venindes job
Ja, så ringede min veninde, som er kok. Hun har fået et nyt job som souschef på en skole. Jobbet var helt perfekt for hende, og hun var så lykkelig. Man kan sgu ikke lade være med at være lidt misundelig. Men jeg er super glad på hendes vegne. Det sætter bare tingene lidt i pespektiv, for hold fast hvor er der lang vej igen for mig. Jeg må bare huske på, at rejsen lige er begyndt for mig.
søndag den 3. juni 2012
Ja, og så undskyld mig...
Ja, øh, jeg må nok hellere lige nævne at jeg ikke lige er så skarp i al det her blog halløj, så fortvivl ikke, hvis bloggen skifter udseende en 3-400 gange i løbet af kort tid!
Velkommen til mig
Nu vil jeg såmænd også kaste mig ud i blog-land, og nu skal I høre hvorfor.
I en alder af 30 år indser jeg, at mit liv skal tage en drejning. Jeg har en uddannelse i virksomhedskommunikation - cand.ling.comm. - og den er såmænd super at have. Men det er ikke det jeg vil, det har jeg erfaret. Jeg vil være havdesigner, og det skal denne blog hjælpe mig med at blive.
Historien bag
Jeg fik mit første job som kommunikationsansvarlig i januar 2010. Det var fantastisk endelig at komme på arbejdsmarkedet efter alle de år som studerende. Og pludselig havde man penge på kontoen! Så min mand og jeg flyttede til Harlev, som er en lille forstad til Aarhus. Vi købte en gammel rønne, og så satte vi den i stand. Da vi ankom til det forfaldne hus, kunne jeg konstatere, at det var sande haveelskere, der havde dyrket haven, og i "haveskrækkens" tegn besluttede jeg mig for at det HELE skulle være GRÆS. Så alt blev hevet op og kørt på lossepladsen. Meget af det var heller ikke mere værd, skal det lige siges. De tidligere beboere havde på deres gamle dage forsømt haven, så det meste var forvokset, råddent eller med sygdomme. Jeg forbarmede mig over et par enkelte stauder, som røg i nogle potter, men ellers havde vi bare en brakmark. Og ganske langsomt begynde haveuniverset at åbne sig for mig. Det var jo fantastisk at se blomsterne gro, og ikke mindst at skabe rum og bede. Jeg besluttede mig for at få en "parkhave" med store bede og masser af ens blomster, så der ikke gik for meget "parcel" i haven. Og jeg synes det er smukt. Ikke fuldendt, det tror jeg aldrig det bliver. Men smukt. Og rejsen fra en tarvelig mark til en have med blomster er vidunderlig. Og den er absolut ikke slut!
Men nu er det jo ikke min egen have, denne blog skal dreje sig om. Det er alle andres.
For i foråret 2012 havde jeg en skelsættende oplevelse. Jeg gik ned med stress. På to år gik jeg fra at være en nyuddannet lille skid, der sad og indtastede kontaktoplysninger i et regneark, til at være projektleder for projekter i millionklassen. Jeg var god til mit arbejde, pligtopfyldende og ihærdig, og det fik mig til at komme langt på meget kort tid. Men det havde jo så sin pris. For 6 måneder senere er jeg stadig sygemeldt. Jeg kunne skrive side op og side ned om hvor forfærdeligt det er at være sygmeldt, men vi kender alle en eller anden, der har været der, så det vil jeg spare jer for. Men mit forløb har fået mig til at indse, at jeg ikke skal arbejde med det samme igen.
Så kommer haven ind i billedet
Generelt har jeg altid været kreativ af natur. Jeg maler. Jeg hækler. Jeg laver decoupage. Jeg indretter. Stik mig hvad som helst, jeg skal sgu nok få noget ud af det. Og når man sådan er sygemeldt har man jo masser af tid til at gå og tænke over tingene. Og hvordan man min kærlighed til haven kombineres med mine kreative evner? Jeg skal da være havedesigner!
Denne blog er dedikeret til min rejse fra at være projektleder i en kæmpe virksomhed til at være havedesigner. Selvstændig - hvem ved? Det vil tiden vise.... velkommen.
I en alder af 30 år indser jeg, at mit liv skal tage en drejning. Jeg har en uddannelse i virksomhedskommunikation - cand.ling.comm. - og den er såmænd super at have. Men det er ikke det jeg vil, det har jeg erfaret. Jeg vil være havdesigner, og det skal denne blog hjælpe mig med at blive.
Historien bag
Jeg fik mit første job som kommunikationsansvarlig i januar 2010. Det var fantastisk endelig at komme på arbejdsmarkedet efter alle de år som studerende. Og pludselig havde man penge på kontoen! Så min mand og jeg flyttede til Harlev, som er en lille forstad til Aarhus. Vi købte en gammel rønne, og så satte vi den i stand. Da vi ankom til det forfaldne hus, kunne jeg konstatere, at det var sande haveelskere, der havde dyrket haven, og i "haveskrækkens" tegn besluttede jeg mig for at det HELE skulle være GRÆS. Så alt blev hevet op og kørt på lossepladsen. Meget af det var heller ikke mere værd, skal det lige siges. De tidligere beboere havde på deres gamle dage forsømt haven, så det meste var forvokset, råddent eller med sygdomme. Jeg forbarmede mig over et par enkelte stauder, som røg i nogle potter, men ellers havde vi bare en brakmark. Og ganske langsomt begynde haveuniverset at åbne sig for mig. Det var jo fantastisk at se blomsterne gro, og ikke mindst at skabe rum og bede. Jeg besluttede mig for at få en "parkhave" med store bede og masser af ens blomster, så der ikke gik for meget "parcel" i haven. Og jeg synes det er smukt. Ikke fuldendt, det tror jeg aldrig det bliver. Men smukt. Og rejsen fra en tarvelig mark til en have med blomster er vidunderlig. Og den er absolut ikke slut!
Men nu er det jo ikke min egen have, denne blog skal dreje sig om. Det er alle andres.
For i foråret 2012 havde jeg en skelsættende oplevelse. Jeg gik ned med stress. På to år gik jeg fra at være en nyuddannet lille skid, der sad og indtastede kontaktoplysninger i et regneark, til at være projektleder for projekter i millionklassen. Jeg var god til mit arbejde, pligtopfyldende og ihærdig, og det fik mig til at komme langt på meget kort tid. Men det havde jo så sin pris. For 6 måneder senere er jeg stadig sygemeldt. Jeg kunne skrive side op og side ned om hvor forfærdeligt det er at være sygmeldt, men vi kender alle en eller anden, der har været der, så det vil jeg spare jer for. Men mit forløb har fået mig til at indse, at jeg ikke skal arbejde med det samme igen.
Så kommer haven ind i billedet
Generelt har jeg altid været kreativ af natur. Jeg maler. Jeg hækler. Jeg laver decoupage. Jeg indretter. Stik mig hvad som helst, jeg skal sgu nok få noget ud af det. Og når man sådan er sygemeldt har man jo masser af tid til at gå og tænke over tingene. Og hvordan man min kærlighed til haven kombineres med mine kreative evner? Jeg skal da være havedesigner!
Denne blog er dedikeret til min rejse fra at være projektleder i en kæmpe virksomhed til at være havedesigner. Selvstændig - hvem ved? Det vil tiden vise.... velkommen.
Abonner på:
Opslag (Atom)