Jeg vil egentlig gerne uddybe et element i mit seneste indlæg - for hvorfor mener jeg, at man skal have flere planter af samme slags, i stedet for en hel masse forskellige? Så kan man da ikke nyde så mange??
Jo, det er der noget om. Er man stor plantekender, vil man som bekendt bare have et eksemplar af hver plante og kunne gå og nyde den. Men det ender som oftest med en stor rodebutik, og nu skal jeg fortælle hvorfor.
Mennesket er indrettet således, at det elsker genkendelser. Vi ser det i musik - omkvædet, som man altid skråler med på. Den samme vin, man altid vælger, fordi den bare smager godt, og måske vækker minder om nogle dejlige sommeraftner på terassen. Det samme med dufte - duften af mors hjemmelavede mad. Eller rutsjebaneturen, man bare tager igen og igen, fordi det bliver sjovere og sjovere. Og i mine dage som gymnast var det også et gammelt trick at gentage sekvenserne ved opvisningerne - ikke blot var det smart fordi gymnasterne så ikke skulle lære nær så meget, men fordi at det rent faktisk var sådan, at man vakte "genkendelsens glæde" hos publikum. Win-win!
Det hele bunder sig i et af menneskets helt basale og primære behov - tryghed. Og tryghed finder vi ved genkendelse i de ting, vi foretager os og omgiver os med, om man vil det eller ej. Og det gælder også det visuelle. For et stykke tid siden var jeg på malerkursus, hvor jeg også fik et trick leveret: "Hvis du bruger en enkelt farve gennemgående i alle de farver, du blander, vil de altid passe sammen, fordi man automatisk genkender noget i farvens nuance". Smart.
Så there you go - genkendelse og gentagelser er ikke noget, jeg sådan har fundet på for at eliminere de rodede parcelhushaver. Det er noget, som alle mennesker automatisk finder tryghed ved!
PS. Hold kæft hvor er der bare mange bøger igen! Heldigvis sætter manden scanneren op idag! det fylder også ad h til!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar