Ja, jeg kunne jo også lige skrive lidt om de tanker, jeg har gjort mig omkring de havebøger, jeg indtil nu har kørt igennem. Indtil videre er der ikke den helt store revolution i nogle af bøgerne. En masse smukke billeder, nogle gode råd om gødning og vanding og nogle blomsternavne ( som jeg alligevel har glemt så snart siden er vendt - deraf de scannede sider til senere hukommelsestræning, jf. nedenstående indlæg). Det er indspirende og spændende, men jeg begynder at ane et mønster, som man måske godt kunne blive træt af i længden. Derudover er langt de fleste haver en rodebutik. Tag endelig ikke fejl: Jeg elsker det naturlige ved blomster. Det er jo det fantastiske ved det hele: Det dufter, det vokser, det pryder, det stimulerer vores sanser. Vi bestemmer hvor planten/busken/træet skal være, hvor høj den skal være, og så er det ellers op til planten selv, hvordan den vil pryde haven. Og bevares, det er da også smukt med endeløse baner af slyngroser i det svenske sommerhus, hvor planterne vokser vildt ind i hinanden, og ja, ud over det hele. Dødromantisk. Men gad jeg at have det i min egen have - nej, det er sgu for uoverskueligt. Og hvorfor i alverden skal der være EN af hver slags plante?? Vælg dog nogle yndlinge ud og elsk dem, og så glem alt om resten af haveverden. Jeg kan lige se haveelskerne "den er flot, den er flot, den er flot.. jeg skal have dem alle sammen". Vi kan ikke komme udenom, at alle planter har et særpræg - det er jo det smukke ved det hele. Men som min kære fader siger: "Livet er som en smørrebrødsseddel - man kan ikke få alle stykkerne". Det gælder altså også planter.
Som et eksempel på det modsatte af roderiet kan jeg nævne Claus Dalbys "forårshave", hvor alle hans tulipaner springer ud over hele haven i nøjsom farvekoordination. Det ser mildt sagt pisse godt ud. Et flor af tulipaner over det hele. Hvis man ikke er til tulipaner gælder det samme for Allium prydløg - de runde blå nogle - det er bare så smukt, når de rager op over alting, og skaber deres eget landskab af lilla. Smukt. På den måde er det vel helheden, der tiltrækker mig. Så man ser hen over et stykke have skal det have sammenhæng - punktum.
Claus Dalby fortæller i en af hans bøger, at hans store forbillede, Anne Just, fik leveret tingene i vognlæs og på paller, og ikke i poser og trillebørfulde. I LIKE! Find en yndlings - og dyrk den for hårdt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar