Første tanker om havebøgerne...

Ja, jeg kunne jo også lige skrive lidt om de tanker, jeg har gjort mig omkring de havebøger, jeg indtil nu har kørt igennem. Indtil videre er der ikke den helt store revolution i nogle af bøgerne. En masse smukke billeder, nogle gode råd om gødning og vanding og nogle blomsternavne ( som jeg alligevel har glemt så snart siden er vendt - deraf de scannede sider til senere hukommelsestræning, jf. nedenstående indlæg). Det er indspirende og spændende, men jeg begynder at ane et mønster, som man måske godt kunne blive træt af i længden. Derudover er langt de fleste haver en rodebutik. Tag endelig ikke fejl: Jeg elsker det naturlige ved blomster. Det er jo det fantastiske ved det hele: Det dufter, det vokser, det pryder, det stimulerer vores sanser. Vi bestemmer hvor planten/busken/træet skal være, hvor høj den skal være, og så er det ellers op til planten selv, hvordan den vil pryde haven. Og bevares, det er da også smukt med endeløse baner af slyngroser i det svenske sommerhus, hvor planterne vokser vildt ind i hinanden, og ja, ud over det hele.  Dødromantisk. Men gad jeg at have det i min egen have - nej, det er sgu for uoverskueligt. Og hvorfor i alverden skal der være EN af hver slags plante?? Vælg dog nogle yndlinge ud og elsk dem, og så glem alt om resten af haveverden. Jeg kan lige se haveelskerne "den er flot, den er flot, den er flot.. jeg skal have dem alle sammen". Vi kan ikke komme udenom, at alle planter har et særpræg - det er jo det smukke ved det hele. Men som min kære fader siger: "Livet er som en smørrebrødsseddel - man kan ikke få alle stykkerne". Det gælder altså også planter.

Som et eksempel på det modsatte af roderiet kan jeg nævne Claus Dalbys "forårshave", hvor alle hans tulipaner springer ud over hele haven i nøjsom farvekoordination. Det ser mildt sagt pisse godt ud. Et flor af tulipaner over det hele. Hvis man ikke er til tulipaner gælder det samme for Allium prydløg - de runde blå nogle - det er bare så smukt, når de rager op over alting, og skaber deres eget landskab af lilla. Smukt.  På den måde er det vel helheden, der tiltrækker mig. Så man ser hen over et stykke have skal det have sammenhæng - punktum.

Claus Dalby fortæller i en af hans bøger, at hans store forbillede, Anne Just, fik leveret tingene i vognlæs og på paller, og ikke i poser og trillebørfulde. I LIKE! Find en yndlings - og dyrk den for hårdt!

Så kom bøgerne...og et minor setback

Jep, så er stuen fyldt op med bøger. Til en anden gang må jeg huske på, at det at bestille havebøger er ikke det samme som at bestille bøger til studiet... Her er der åbenbart ikke 500 andre studerende, der skal bruge bogen. Så de kom stort set alle på samme tid, og sikke de gloede på biblioteket, da jeg gik ud derfra - eller slæbte derudfra er vist et bedre ord. Så jeg er gået i gang med at læse - gerne en bog om dagen (havebøger er heldigvis fyldt med en masse billeder!), ellers kan jeg faktisk ikke nå det før de skal afleveres igen. Og det er da også gået fint - jeg markerer de interessante sider og scanner dem på min SPRITNYE multiprinter, som rent faktisk er købt til formålet. Printeren er dog ikke kommet ud af sin æske endnu - der er et eller andet skræmmende over sådan et stort skrummel, der skal sættes op. Så indtil videre nøjes jeg med at markere i bøgerne, så må scanningen komme senere.


Uddannelse - øv...
Og ja, så oplevede jeg jo et minor setback... Jeg er jo så privilligeret at bo nær Aarhus, så det var oplagt for mig at tage på Jordbrugets Uddannelsescenter, hvor de har en masse lækre gartnerkurser. Så'n lissom for at få det ind under huden og lære selve håndværket fra bunden. Det var intentionen i hvert fald. Men en socialrådgiver i vennekredsen bekræftede mig i min mistanke - i og med at jeg har en kandidatuddannelse, skal jeg selv betale 100% for gildet. Og kære venner, jeg føler med staten, når de bliver lidt frustrerede over de studerende, der "surfer" rundt i uddannelsesverdenen, for hold K*** hvor er det dyrt! Ikke for et enkelt kursus, men når man skal på seks for at forstå bare lidt af det - ja så er vi omkring de 50.000,-. HM! Sorry, men det har jeg altså ikke råd til, og faktisk heller ikke lyst til at bruge penge på. Det er ikke fordi at det er lutter lagkage her i husholdningen rent økonomisk efter jeg har mistet mit arbejde. Takket være min geniale mands tilrettelæggelse af vores økonomi kommer vi - modsat andre - slet ikke til at mangle noget eller flytte eller noget. Men at smide 50.000,- efter kurser, det har vi alligevel ikke råd til! 

Ny vej!
Men hvad gør jeg så?? På en havedesigners hjemmeside læste jeg, at hun havde en uddannelse inden for design. Så jeg skal lige undersøge hvad skolerne i hhv. Herning og Kolding har af lækre sager. Det kunne sgu være fedt. Ikke mindst fordi jeg interesserer mig for design i det hele taget. Rum, farver, former, funktioner... det er bare lækkerier. Min psykolog har også efterhånden fået skrabet min fobi for at køre bil af mig, så en længere tur til Kolding eller Herning virker pludselig ikke så skræmmende længere. Så det må jeg lide undersøge...